23948sdkhjf

Slutspurten går ind i jagten på velfærdstalenter

Kolleger, ledere og helt almindelige borgere har allerede indstillet hundredvis af dygtige unge medarbejdere til den årlige talentkåring, Velfærdens Talent 100.

Med prisen ønsker pensionsselskabet PenSam og FOA Ungdom at sætte fokus på den vigtige opgave sosu-assistenten på plejehjemmet, paramedicineren, pædagogmedhjælperen og serviceassistenten på hospitalet løfter hver dag.

Opgaver som de mange faggrupper i FOA-fællesskabet løfter, og som coronapandemien har været med til at understrege vigtigheden af.

Det er fjerde år i træk, at de to parter kårer 100 talenter under 36 år inden for FOA’s faggrupper. Og fra FOA’s ungdomsorganisation lyder det, at kåringen har stor betydning for de unge.

- Som kollegaer er vi hinandens faglige kompas, derfor betyder det ekstra meget, når en kollega hylder og anerkender os for vores arbejde. Det er derfor vigtigt, at vi tager os tiden til det i vores hverdag, siger Rikke Riis Jensen, som er talsperson fra FOA Ungdom.

En mulig sidegevinst

Når PenSam har valgt at tage initiativ til at lave talentkåringen, er det først og fremmest for at hylde de unge velfærdstalenter.

- De unge mennesker er virkelig med til at gøre en forskel, og for mig selv betyder det meget, når jeg eksempelvis skal besøge min mor på et plejehjem og møder personale, som har glød i øjnene og er både engagerede og dygtige, siger Torsten Fels.

Som en sidegevinst til kåringen håber PenSam-direktøren, at de unge mennesker bliver mere opmærksomme på, hvad der ligger for enden af arbejdslivet og får gjort sig nogle tanker om pension i en tidligere alder, end mange gør det i dag.

- Det er ofte sådan, at ens interesse for pension stiger i takt med alderen, og der har vi et ønske om at komme i kontakt med vores medlemmer i en lidt yngre alder, siger Torsten Fels.

Der er mulighed for at indstille velfærdstalenter frem til d. 6. april her.

Alle under 36 år ansat inden for FOA’s faggrupper har mulighed for at blive nomineret til prisen af sine kolleger, arbejdsgiver, borgere mv. frem til d. 6. april. Talenterne bliver herefter udvalgt af et dommerpanel bestående af repræsentanter fra PenSam, FOA og FOA Ungdom.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094