23948sdkhjf

Kommune politianmelder søhærværk: Nogen har haft gavn af det

Vandet i Nimtofte Mølledam i Nimtofte er væk. Hvor der tidligere var en stor sø, er der nu kun en lille å. Onsdag morgen i sidste uge fjernede ukendte personer brædderne, som holder vandet tilbage i søen, så det ikke flyder ud i Nimtofte Å. Og et døgn efter var vandet væk. Det skriver TV2 Østjylland.

At vandet er væk lyder måske ikke så farligt i sig selv, men da det megen vand så hurtigt løb ud i Nimtofte Å, trak det en masse slam fra dammens bund med sig, og det kan have kostet årets ørredyngel i området. Derfor vil Syddjurs Kommune nu politianmelde hærværket.

- Vi ser på det her med meget meget strenge øjne og det er også derfor, vi har tænkt os at indgive en politianmeldelse. Vi frygter faktisk, at det er en hel sæsons yngel, der går tabt på grund af det her udslip, forklarer Kim Lykke Jensen (SF), formand for udvalget for natur, teknik og miljø til TV2 Østjylland.

Mens ejeren af Mølledammen, Søren Gerstrøm, til TV2 Østjylland siger, at han tror, at der er tale om drengestreger, så tror Kim Lykke Jensen, at der er tale om en bevidst handling.

- Teorien i forvaltningen er, at det nok er nogen, der har haft gavn af at fjerne denne her dæmning, siger Kim Lykke Jensen til TV2 Østjylland.

Ifølge tv-stationen oplever flere borgere i Nimtofte problemer med, at vandet står højt i deres haver.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125