23948sdkhjf

Ældre venter stadig på mere rengøring, selvom de blev lovet mere

Ved nytår blev de ældre i Norddjurs Kommune lovet mere rengøring. Det skulle opnormeres til at blive hvert 14. dag hos de hjemmeboende.

Men det er endnu ikke blevet indført, og det skuffer flere parter ifølge Randers Amtsavis. Ældrerådsformand Ingeborg Kyed Jensen mener, det er stærkt bekymrende, at det lader vente på sig. Hun har ikke hørt noget fra Norddjurs Kommune, men på et udvalgsmøde fremgår det, at de ældre skal vente indtil august.

Her vil rengøring og en klippekortsordning blive genindført. Udskydelsen begrundes på udvalgsmødet med coronakrisen, og at det er svært at skaffe personale. Men det giver ældrerådsformanden ikke meget for.

- Jeg er snart træt af at høre om corona. Det er ikke rimeligt, at alt bare skal sættes bag coronakøen. Det plejepersonale, jeg har talt med, giver ikke udtryk for, at der skulle være mangel på folk. Til gengæld ved jeg, at der har været færre ældre på plejehjemmene under coronakrisen på grund af de mange restriktioner, siger Ingeborg Kyed Pedersen til Randers Amtsavis.

Lige nu modtager de ældre hjemmeboende rengøring hver 3. uge.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.218