23948sdkhjf

Snart skifter AffaldPlus over på 100 procent have-park-affald

Sorø Fjernvarme bygger nyt kraftvarmeværk, der skal fyre med lokal rest-biomasse, blandt andet i form af haveaffald.

Første spadestik blevet taget i forsommeren 2020. Maskinkomponenterne er allerde på plads i det næsten-færdige byggeri, som opføres af Østermark Entreprenørforretning for AffaldPlus.

Kedelanlægget i det nye kraftvarmeværk leveres af Dall Energy, og det er dimensioneret til at producere op til 12 MW varme og op til 950 kW el.

Tungt maskineri

Byggeriet står som nævnt næsten færdigt og komponenterne er på plads. Sidstnævnte blev faktisk løftet ind på plads på fundamentet, endnu inden bygningen var opført.

- På grund af komponenternes størrelse er det simpelthen lettere at rejse vægge og tag uden om det store maskineri. Flere af delene har krævet specialtransporter, og for eksempel vejede selve biomasseovnen 15 tons, fortæller Jens Dall, direktør hos Dall Energy.

Maskinkomponenterne kommer langvejs fra. Den store hedtoliekedel kommer fra Spanien, selve forgasningsovnen fra Stettin i Polen og de store glasfiberbeholdere har taget turen fra Sverige.

Ikke bare firkantet

Hos Dall Energy er projektet selvsagt noget særligt i det, at det er det første gang et fjernvarmeanlæg designes til at benytte have-park-affald som den primære energikilde. Hos Dall Energy har man store forventninger om at flere byer vil følge dette eksempel.

For Østermark Entreprenørforretning har byggeriet været særligt interessant idet udformningen af bygningen har stillet lidt anderledes krav til opførelsesarbejdet.

- Projektet er en kompleks sag, hvor der er anvendt store mængder facadeplader, som har forskellige smig og udskæringer. Desuden er der anvendt afslutningsprofiler, som skal være med til at sikre en flot finish omkring døre og vinduer, fortæller projektleder Anders Dybdahl fra Østermark.

Konkret er der anvendt 3.000 kvadratmeter Cembrit Solid-facadeplader til det omfattende byggeri, der meget lig tidens trend består af en karakteristisk, kombineret facadeløsning med både træ og fibercement. Fra projektets start har der været stillet krav til arkitekturen, og det har også påvirket materialevalget:

- Byggeriet får en særpræget facade, som primært er udgjort af fibercementplader og trælameller i forskellige udskæringer. Trælamellerne er monteret yderst, så facadepladerne kan skimtes under, og i den forbindelse har farvevalget været særligt vigtig for arkitekten. Det gør sig også gældende for de resterende materialer, der er anvendt i byggeriet. Så det er spændende, at det ikke bare er et firkantet parcelhus, men et projekt hvor der er tænkt over detaljerne, siger Anders Dybdahl. 

Rest-biomasse

På årsbasis vil 70 procent af varmen i Sorø blive produceret på haveparkaffald. Værket kommer også til at producere el af haveaffaldet svarende til 2.200 borgeres årlige forbrug.
Det krævede dog en del forarbejde og grundige beregninger før AffaldPlus turde kaste sig ud i netop den løsning.

- Vi regnede på en lang række scenarier med forskellige energikilder, og det stod klart, når vi sammenlignede, at have- og parkaffaldsløsningen ikke blot er den billigste for forbrugerne, det er også den klart mest klimavenlige løsning, siger energichef Ole Andersen hos AffaldPlus og tilføjer:

- Vi glæder os over at kunne bruge lokale energiressourcer. Det betyder reelt set, at når vores borgere afleverer grønt affald på genbrugspladsen, så får de det tilbage som varme i radiatoren. Samtidig kan vi levere klimavenlig CO2-neutral varme.

Haveaffaldet var tidligere et affaldsprodukt, der blev komposteret, men fremover bliver det altså til grøn varme og el.

Have- og parkaffaldet kommer fra 20 lokale genbrugspladser og 11 lokale haveaffaldspladser, der samler haveaffald fra mere end 300.000 borgere.

Anlægget i Sorø forventes at stå færdigt i sensommeren 2021 vil dække ca. 3.200 borgeres varmeforbrug.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094