23948sdkhjf

Tidligere ghettoområder i København får 185,7 mio. kr. til fornyelse

I forsøget på at undgå den meget debatterede "ghettoliste" river kommunerne ofte enten områderne ned eller bygger om. I Københavns Kommune har man netop vedtaget at gøre sidstnævnte for Lundtoftegade på Nørrebro og Hørgården på Amager. Det skriver TV2 Lorry. 

Der er nemlig afsat 185,7 mio. kr. til områdefornyelse af de to områder, som dog begge kom af den kontroversielle liste i 2020.  

Kommunen lægger 118,2 mio. kr., mens Landsbyggefonden har afsat 67,5 mio. kr. i støtte til et hovedstrøg gennem Hørgården og andre tiltag, som "skal åbne og integrere bebyggelsen i lokalområdet," fremgår det af et referat fra Teknik- og Miljøudvalget. 

Hvad de resterende millioner konkret skal gå til, er kommunen nu ifølge TV2 Lorry ved at undersøge i samarbejde med beboerne i områderne. 

- Områdefornyelser er båret af lokalt engagement, og det er vigtigt, at alle får mulighed for at blive hørt og tage del i den udvikling af kvarteret, som skal sørge for, at det i fremtiden ikke længere er stemplet som udsat. Og netop dét sørger områdefornyelserne for. De bedste løsninger spirer nedefra og op, og derfor glæder jeg mig til at se, hvad de lokale nørrebroere og amagerkanere har af ideer til at løfte kvartererne, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i en pressemeddelelse ifølge mediet. 

Regningen på cirka 200 mio. kr. kommer nok til at blive højere i løbet af de kommende år. Teknik- og miljøborgmesteren forventer nemlig ifølge mediet, at der i løbet af områdefornyelsernes levetid vil blive afsat langt flere penge til projekter fra kommunal side.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093