23948sdkhjf

139 millioner til Greve Kommunes største renovering

Strandskolen i Greve står foran en omfattende renovering og ombygning. Byrådet i Greve Kommune har nu nikket ja til, at hele anlægsbevillingen på 138,9 mio. kr. til projektet bliver frigivet, oplyser kommunen på sin hjemmeside.  

– Det er et enormt beløb, som er afsat. Jeg glæder mig utrolig meget til at pengene bliver til lækre kvalitetsmaterialer og bæredygtige løsninger, siger borgmester Pernille Beckmann i meddelelsen.

Næste skridt er, at rollen som entreprenør skal i udbud, så håndværkerne i sensommeren kan begynde på den ambitiøse renovering af skolen, der tæller 10.600 kvm.

Byggeri fra 1980'erne

Strandskolen er en 3-sporet skole fra 1980'erne med et påtrængende renoverings- og moderniseringsbehov hvorfor denne har store løbende udgifter til drift- og vedligeholdelse.

Desuden har skolen har ikke de faciliteter der skal til, for at sikre at eleverne får en tidssvarende undervisning med læringsmiljøer for fælles arbejde og individuel læring.

Desuden skal der bygges en ekstra tilbygning på cirka 1.200 kvm, som bliver ny indgang til hele skolen og forbinder skolens bygninger - en slags skoletorv og mødested for elever og lærere.

Nova 5 Arkitekter er bygherrerådgiver på skoleprojektet, og Rambøll blev i november sidste år valgt som totalrådgiver.

Strandskolens renovering er det største projekt i Greve Kommune for tiden, og det kommer til at vare nogle år. Men resultatet vil både give elever og medarbejdere optimale ramme, og lokalsamfundet kan se frem til at bruge bygningerne uden for skoletid til foreningsliv og arrangementer, lover borgmesteren.

På grund af de voldsomme stigninger på byggematerialer er byrådet opmærksomt på, om der bliver brug for, at de tager stilling til sagen igen, lyder det også fra kommunen. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095