23948sdkhjf

Byrådsmedlem i Vejen Kommune er død

Byrådsmedlem i Vejen Kommune, Anker Ulsdal (SF), er død, 72 år gammel. Det skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Anker Ulsdal blev valgt ind i byrådet i 2010 for SF. Han var uddannet lærer og børn og unge fyldte meget i hans politiske liv. Han sad i flere år i udvalget for skoler og børn, ligesom han var bestyrelsesmedlem for Vejen Musikskole og formand for Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn. Derudover var Anker Ulsdals medlem af handicaprådet.

- Anker var en meget venlig og imødekommende person, og det gjorde det let at samarbejde med ham. Samtidigt stod han fast på sine politiske mærkesager, som han var valgt i byrådet på. Anker bidrog med sin lune til et godt klima i byrådet, og han vil blive savnet meget. Vores tanker går til Ankers efterladte familie i denne svære tid, skriver borgmester Egon Fræhr (V) i et mindeord.

Anker Ulsdal blev "pludseligt og alt for tidligt" ramt af kræft, skriver Gunna Kjelstrøm, bestyrelsen for Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn, i et mindeord i JydskeVestkysten.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125