23948sdkhjf

Tesfaye inden samråd: - Ingen kommunalbestyrelse vil byde et center velkommen

Det har rejst protester fra et flertal i Folketinget, at regeringen planlægger at lægge et nyt udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Langeland.

Mens det ikke har skortet på protesterne, er det heller ikke flydt over med andre forslag.

Tirsdag aften skal partierne til møde ud udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Og forud for mødet advarer han om, at hvis Folketinget ikke vil lade regeringen tage ansvaret, så må det også stå inde for resultatet.

- Man kan have en naiv forestilling om, at hvis vi alle sammen snakker sammen, så kan vi finde en god løsning. Men der er ingen god løsning. Der er kun dårlige løsninger.

- Der er ingen kommunalbestyrelser, der kommer til byde sådan et center velkommen, siger ministeren til TV2 News.

Det var i sidste uge, at regeringen præsenterede sin plan om at flytte 130 kriminelle, udviste udlændinge fra udrejsecentret i Kærshovedgård i Midtjylland til et nyt udrejsecenter på Langeland.

Beslutningen førte lynhurtigt til lokale protester, og flere partier i Folketinget støttede op. Støttepartiet SF er imod og De Konservative har været på øen og iklædt sig "Nej tak til Langeland" T-shirts. Venstre har også gæstet Langeland. Derfor er partierne nu indkaldt til møde om placeringen.

- Det er ministeriet, der træffer sådan en beslutning. Men ingen er over Folketinget, så hvis det pålægger mig ikke at eksekvere den beslutning, så vil jeg ikke sidde det overhørig, siger Tesfaye til TV2 News og fortsætter:

- Hvis man vil træffe beslutningen i Folketinget, så har man også ansvaret for den beslutning, der bliver truffet. Der er ingen gratis beslutninger. Og det ikke at træffe en beslutning har også konsekvenser. For de her mennesker bliver boende på Kærshovedgård, indtil der er truffet en beslutning.

- Sker det, så håber jeg, at resten af Folketinget er lige så hurtigt til at komme til Ikast, som de var til at komme til Langeland.

Det kan være nært umuligt at finde et sted til centret, hvor det ikke vil bringe sindene i kog i lokalområdet, siger Tesfaye:

- Jeg har fra første dag vidst, at lige meget hvor man placerer det, så kommer der folkelige protester. Hvis jeg havde været fra Langeland, så havde jeg selv siddet i en bus på vej mod Christiansborg i dag.

- Men vi politikere får vores løn for at træffe også upopulære beslutninger og så til ansvar for dem.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.157