23948sdkhjf

Ny analyse: Holstebro-motorvej tiltrækker rigere tilflyttere

Tilflyttere til Holstebro tjener mere end tilflyttere til omkringliggende kommuner
Det viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Holstebro er det sted i Midt- og Vestjylland, hvor tilflytterne har de højeste indkomster, og der er i det hele taget stor forskel på, hvor meget tilflyttere tjener i forskellige dele af Danmark. 
Det dokumenterer analysen, der blandt andet viser, at indbyggere i Holstebro har en disponible indkomst, der er højere end i alle de omkringliggende kommuner.

- Det er bemærkelsesværdigt, at tilflytterne til Holstebro tjener så meget. De hidtidige beboere i Holstebro Kommune tjener nemlig i snit omtrent det samme som i de omkringliggende kommuner. Men nu kommer der altså tilflyttere med højere indkomster, 
siger opgørelsens forfatter, Sune Caspersen, fra AE, i en pressemeddelelse.

Motorvej spiller stor rolle

Hans analyse giver intet bud på, hvorfor Holstebro tiltrækker personer med højere indtægter. 
Men direktør Curt Liliegreen fra Bogligøkonomisk Videnscenter er sikker på, det spiller en rolle, at der åbnede motorvej til Holstebro i 2018.

- En motorvej er aktiv. Det har vi også set med blandt andet Silkeborg og Skanderborg.Hvis en person får arbejde i Holstebro og tænker på at flytte til området, så indgår det i overvejelserne, hvad der skal ske, hvis jobbet nu forsvinder igen? Så vil det med en motorvej være nemt at pendle til en anden by, og så tager man springet og flytter, mener Curt Liliegreen.

Vigtigt for virksomhederne

Sune Caspersen siger, at det er værdifuldt for en kommune at få tilflyttere med højere indkomster. Så er det flere penge at beskatte.

- For virksomhederne er det også vigtigt, at det kan lade sig gøre at tiltrække blandt andet personer med højere uddannelser til området, siger Sune Caspersen.

Analysen viser, at København, Nordsjælland og Aarhus tiltrækker de højeste indkomster. Jo længere væk fra København og Aarhus, des lavere er tilflytternes indkomster i store træk.

Undersøgelsen er foretaget ved at se på den disponible indkomst efter skat og renteudgifter og justeret for blandt andet familiernes størrelse. Her ligger Holstebro på landsplan i mellemgruppen, der udgøres af de steder, hvor den disponible indkomst pr. person er på mellem 250.000 og 280.000 kr. Ingen andre midt- og vestjyske kommuner er i den kategori.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093