23948sdkhjf

5.000 sygeplejersker i strejke på lørdag: Nu er det hårdt mod hårdt

Fra på lørdag vil 5.000 sygeplejersker landet over stoppe med at arbejde og gå i strejke. Det skriver dr.dk.

Det står klart efter, at et stort flertal af sygeplejerskerne har stemt nej til det løsningsforslag, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner ellers var blevet enige om efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

- Det store nej viser, at der er brug for grundlæggende ændringer i lønstrukturen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til flere medier.

- Skal problemet løses, skal der mere i lønningsposen. Nu er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt., siger hun til dr.dk.

- Glasset var fyldt, og nu er det flydt over. Sundhedsvæsnet - og derfor alle danskere - står i en vanskelig situation. Arbejdsgiverne og politikerne er nødt til at finde penge til bedre løn og bedre arbejdsforhold. De står med en meget stor opgave, tilføjer hun mandag eftermiddag.

Ved afstemningens afslutning søndag aften havde hele 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker stemt.

64,5 procent satte kryds ved nej, mens 34,5 procent stemte for overenskomsten.

Næsten 75 procent deltog i afstemningen, og det er rekordhøj stemmedeltagelse, skriver dr.dk.

66,7 procent af stemmerne fra Dansk Sygeplejeråd var imod forslaget, mens 68,2 procent af stemmerne fra Radiografrådet var imod.

Som konsekvens af afstemningen vil hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne gå i strejke om fem dage - altså natten til lørdag.

Strejken vil have konsekvenser for patienter på sygehusafdelinger og kommuner landet over.

Eksempelvis kan borgere, der skal have en ny hofte, komme til at vente længere på deres operation.

Formanden i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, afviser, at hun trækker sig fra posten på grund af resultatet. Hun havde anbefalet sine medlemmer at stemme ja til overenskomsten.

Corona-afsnit samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er undtaget fra konflikt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.188