23948sdkhjf

Kommuner må opgive vindmøller på stribe

- På en skala fra nul til ti over upopulære beslutninger er vindmøller en tier. Jeg har været med til at lukke en skole, men det her er sværere.

Det siger Annette Mosegaard (K), byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune, til dr.dk.

Vindmøller kan få følelserne helt op i det røde felt hos borgerne og mange vil ikke have de roterende vinger i baghaven.
Protesterne imod dem er ofte massive, skriver mediet, og når først sådan en sag ruller, er 
det en svær situation at stå i som lokalpolitiker, mener Annette Mosegaard.

- Det er virkelig forfærdeligt, for du er ikke i tvivl om, at du er inde og ramme mennesker på psyken. Og du er ikke i tvivl om, at de beslutninger, du skal tage, har kæmpe konsekvenser for menneskerne omkring dig.

Ja eller nej til nye vindmøller

Det er protester som i Blåhøj, Annette Mosegaard (K) og hendes byrådskolleger skal forholde sig til, når de skal stemme ja eller nej til nye vindmøller.
Det er ikke kommunen selv, der stiller vindmøller op. Til gengæld er det kommunens rolle at tage stilling til, om der må rejses nye vindmøller på den mark, som vindmølleopstillere har udset sig, skriver dr.dk.

For et par år siden oplevede Annette Mosegaard, præcis hvor påvirkede naboerne til et vindmølleprojekt kan blive, da planerne om nye vindmøller ved den lille by Isenvad kom på bordet.

- Vi fik massive henvendelser, og det var på mail, Facebook og til byrådsmøderne, hvor man 
virkelig mødte op med både plakater og alt muligt, så det var meget massivt, fortæller Annette Mosegaard.

På plakaterne var der malet kister og kors, fordi naboerne frygtede for deres helbred, hvis der skulle komme flere og større møller.

Samtidig fik Annette Mosegaard en ubehagelig besked, da hun en dag stod ansigt til ansigt med en af de berørte borgere fra lokalområdet.

'Det er værst for dig, og du skal tænke på din familie, hvis du stemmer på det her,' gengiver hun.

Annette Mosegaard og kollegerne er langt fra de eneste, der oplever svære protester over vindmølleprojekter.

DR har spurgt de omkring 1.300 byrødder, der er i de 55 oplands- og landkommuner, som typisk har plads til grønne projekter, 
om deres oplevelser, når ansøgninger om nye, grønne projekter lander på deres bord.

Knap en tredjedel af byrødderne har svaret på rundspørgen, og af de politikere, som rent faktisk har vindmølleprojekter, mener næsten 75 procent, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at være i konflikt med borgerne omkring projekter med vindmøller.

Det svarer til knap tre ud af fire af de byrødder, som har svaret.

Staten skal blande sig mere

Borgmester i Tønder, Henrik Frandsen (Tønderlisten) vil gerne have, at staten blander sig mere, når det kommer til at gennemføre den grønne omstilling i kommunerne - især når det angår borgerprotesterne.

- Det er vigtigt med statslig opbakning, når vi står ude i forsamlingshuset og skal diskutere med borgerne. Ellers virker det som om, den grønne omstilling er noget, vi har fundet på, siger Frandsen til dr.dk.

Han ønsker ikke at staten skal bestemme, hvor i kommunen vindmøllerne skal placeres. Men det er afgørende, at der kommer flere møller på land, mener han.

- Det er et af de redskaber, der skal til, for at vi kan nå reduktionsmålet på 70 procent i 2030.

Gift for den grønne omstilling

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) sagde mandag til P1 Morgen, at regeringen vil tøve med at ty til egentlig tvang og gennemtromling af placering af vindmøller, da det vil være gift for den grønne omstilling og det motivationsarbejde hos borgerne, han mener, regeringen og kommunerne først og fremmest skal arbejde på.

- Jeg tror, modstanden ville blive endnu større, hvis vi flyttede beslutningen ind på Christiansborg og tog magten fra dem, der er valgt lokalt. Vi skal opretholde lokaldemokratiet i Danmark, men vi har en forpligtigelse til at sikre, at de økonomiske incitamenter er i orden, at der ikke er for meget bureaukrati, og at retningslinjerne er klare, siger Dan Jørgensen.

Og selvom det nogle steder er svært at få lokalbefolkningen til at bakke op om at placere den vedvarende energi i landskabet, tror han, ifølge dr.dk, på, at Danmarks klimamål i 2030 kan nås, siger han blandt andet, og tilføjede, at han forventer, at Danmark når sit klimamål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser (i forhold til niveauet i 1990) allerede i 2028, 
altså to år før planen "og langt hurtigere end de fleste andre lande", som han formulerede det.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078