23948sdkhjf

Aalborg Kommune skal skifte facadeplader for 70 millioner – systemet er brugt over hele landet

Der venter Aalborg Kommune en regning på op mod 70 mio. kr. for udskiftning af bærende facadeelementer på syv skoler. Betonfacaderne er nemlig blevet løse med tiden og kan styrte ned. Kommunen har allerede sikret mod, at det sker, skriver Nordjyske.dk

De præfabrikerede betonplader, blev i sin tid fremstillet af det aalborgensiske entreprenørfirma Bach & Egemos. Ifølge en artikel i Ingeniøren er systemet blevet brugt til mindst 120 bygninger rundt om i Danmark. Blandt andet på plejehjem, kollegier og kontorbygninger. 

- Det er noget, der er blevet anvendt fra midt i 50’erne til midt i 70’erne, hvor man kaldte systemet danske type-skoler, og det revolutionerede hele den måde, man byggede på. Men, hvad man så nok ikke havde forudset dengang, var, hvordan det ville se ud her 50 år senere, siger bygningschef Peter Munk fra AK Bygninger til Nordjyske.dk.

De syv skoler i Aalborg Kommune, hvor elementerne har givet problemer, er Vester Mariendal Skole, Gistrup Skole, Klarup Skole, Nøvling Skole, Farstrup Skole og Gudumholm Skole samt Tofthøjskolen, 

Ifølge bygningschef Peter Munk er AK Bygninger ved at screene, om elementerne er brugt til andre kommunale bygninger, og han har også advaret kolleger i andre kommuner om problemet. 

AK Bygninger regner med at arbejdet med at udskifte pladerne vil tage 4 - 5 år, og finansieringen er allerede fremsendt som et ønske til kommunens anlægs-budget

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.19