23948sdkhjf

Frem med regnemaskinen: Kommunernes tilskud og udligning er ude

Kommunerne kan nu begynde at lægge budgettet for næste år, for Indenrigs- og boligministeriet har torsdag eftermiddag sendt tilskudsmeldingen for 2022 ud. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Med denne tilskudsudmelding giver vi kommunerne og regionerne de sidste brikker til budgetlægningen for 2022. Årets økonomiaftaler med Danske Regioner og KL dækker merudgifterne som følge af håndteringen af COVID-19, og samtidig har vi styrket velfærden med henholdsvis 1,2 og 1,4 mia. kr. Kommunernes og regionernes opgave er nu at skabe mest mulig velfærd for de indtægter de får i 2022, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

I udmeldingen kan man finde kommunernes tal for statsgaranteret skattegrundlag og større og mindre tilskud. I 2022 bliver der blandt andet et samlet statsligt tilskud på 85,6 milliarder kroner til kommunerne, hvoraf de 84,8 milliarder fordeles efter indbyggertal.

Til august vil vanskeligt stillede kommuner kunne søge om særtilskud fra en pulje på 361,3 millioner kroner. To-tre af de mest vanskeligt stillede kommuner vil kunne søge om et flerårigt særtilskud for at forbedre den langsigtede strategi.

Regionerne har fået et bloktilskud på 105,5 milliarder kroner til sundhedsvæsnet og 2,1 milliarder kroner til udviklingsopgaver.

Centrale eller nye punkter i udmeldingen for 2022:

  • Kommunerne og regionerne kompenseres med henholdsvis 889 og 4.021 mio. kr. som følge af deres merudgifter, der skyldes håndteringen af COVID-19. Beløbet kommer ekstraordinært til udbetaling 1. september 2021.
  • Flere kommuner får gennem den nye styrkede forsikringsordning ekstra tilskud på baggrund af større vækst i antallet af forsikrede ledige ift. landsdelens udvikling.
  • Der kan igennem to ordninger opnås dispensation til skatteforhøjelser uden risiko for individuel sanktion. Med henblik på en samlet uændret kommunal skat, er der også afsat puljer til tilskud til skattenedsættelser.
  • Der er med udmeldingsbrevet angivet ansøgningsfrister og vilkår for særtilskud, skatterammer samt ansøgning til lånepuljer.

Kilde: Indenrigs- og boligministeriet

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125