23948sdkhjf

Trio gentænker andelsboligen i Søhøjlandet

Kuben Management har i samarbejde med Silkeborg Boligselskab og lodsejer Aage Schulz udviklet et nyt projekt på 20 andelsboliger i Gjern ved Silkeborg, navngivet Søhusene. 

Placeret ved Falkenkær sø i Søhøjlandet opføres boligerne som rækkehuse i et plan med henholdsvis tre og fire værelser fordelt på cirka 100 kvm. Boligerne har også egen parkeringsplads. Målgruppen er bred, fra seniorer, der ønsker en mindre bolig, til børnefamilier med drømme om rolige omgivelser med højt til himlen. Projekter tegnet af tegnestuen Transform. 

– I Kuben Management har vi taget initiativ til at udvikle nye og moderne andelsboligforeninger ud fra et ønske om at genoplive den danske tradition for andelsboliger som et betalbart og vigtigt supplement til ejerboligen og lejeboligen, udtaler Søren Fonseca, afdelingsleder i Kuben Management, i en pressemeddelelse om projektet. 

– Vi er særligt inspirerede af den fællesskabs- og foreningstankegang, der kendetegner andelsboligformen. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på, hvordan vi kan skabe gode rammer, hvor fællesskaber kan opstå, og mennesker mødes. 

Søhusene bliver en del af det nye, blandede boligkvarterer i Gjern, der foruden de nye andelsboliger består af almene boliger og private parceller. Udviklingen af området er resultatet af et samarbejde mellem projektudvikler og bygherrerådgiver Kuben Management, lodsejer Aage Schulz og Silkeborg Boligselskab.

 

Indflytning i de nye boliger forventes at ske 14 måneder efter, at byggeriet er påbegyndt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109