23948sdkhjf

Det ved vi om regeringens finanslovsudspil

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil mandag klokken 11 præsentere regeringens bud på, hvordan næste års budget for staten skal se ud.

Udspillet rummer en lang række elementer, og nogle af dem er blevet kendt på forhånd.

Her er de elementer, vi ved er i regeringens finanslovsudspil:

Sammenhæng mellem by og land:

430 millioner kroner i 2022.

Regeringen har i sit udspil, lagt op til, at der de næste fire år skal bruges to milliarder kroner. Pengene skal blandt andet gå til at finansiere to af regeringens tidligere udspil.

Det ene omhandlede flytning af studiepladser fra de store byer ud i landet. Det andet omhandlede udvikling af hovedstaden blandt andet med 23 millioner kroner i 2022 til flere idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg.

Krigskasse:

Fire milliarder kroner i 2022.

Regeringen har de seneste år lagt penge til side til corona-udgifter. Der vil igen i 2022 være en sådan "krigskasse" til coronaudgifter. Der skal ifølge regeringen ligge fire milliarder kroner.

De skal være dedikeret udelukkende coronatiltag ifølge regeringen.

Penge til forhandlingsbordet:

1,2 milliarder kroner.

Regeringen har i sit udspil sat nogle penge af, som ikke på forhånd er tiltænkt noget specifikt formål. Det er penge, som regeringen vil forhandle med resten af Folketingets partier om.

Det er ikke, fordi partierne ikke kan forhandle om resten, men de 1,2 milliarder kroner ligger på bordet fra start.

Udvidelse af boligjobordningen ophører.

Den midlertidige udvidelse af boligjobordningen bliver, som finansminister Nicolai Wammen tidligere tidligere på sommeren annoncerede, ikke forlænget.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078