23948sdkhjf

Vejballade i Sæby: Næsten 900 borgere i protest mod lokalplan

Et nyt boligområde har skabt oprør hos en stor gruppe borgere i Sæby, skriver DR Nordjylland.

Der skal bygges 360 nye boliger, som skal ligge ved den lille vej, Langtvedvej. Men Frederikshavn Kommune har ikke i sinde at bygge en ny vej dertil.

Det har fået 862 borgere til at skrive under på, at de er imod lokalplanen. De kræver, at der bliver bygget en ny vej. Vejkonflikten er én af de ting, Frederikshavn Kommune skal diskutere op til kommunalvalget, skriver mediet.

Blandt underskriverne er Josephine Søndergaard Sørensen. Hun og hendes familie købte grunden ved Langtvedvej før kommunens plan om det nye boligområde.

- Vores børn skal selv kunne cykle i skole. Men når der kommer så meget tung trafik på Langtvedvej under byggeriet af de nye boliger, bliver vi faktisk dybt bekymrede, siger hun.

Ligesom mange andre ønsker Josephine Søndergaard Sørensen, at kommunen bygger en ekstra vej til området, så hun ikke skal bekymre sig for sine børns sikkerhed. Kommunen har også undersøgt tre forskellige muligheder for at bygge en ekstra vej. Men indtil videre er der flertal for, at man nøjes med at omdanne Langtvedvej til en 2 minus 1 vej, så den får een vejbane med cykelsti i begge sider.

Siden kommunen godkendte planforslaget om boligområdet, er der kommet 35 høringssvar, som alle kritiserer planen. Men Frederikshavn Kommune har ikke taget kritikken til efterretning eller justeret i deres planer, skriver DR.

Kommunens behandling af sagen frustrerer Hans Rødsgaard-Mathiesen, som står i spidsen for gruppen af oprørte borgere med kampagnen "Bevar Langtvedvej som den er nu!"

- Vi synes, at kommunen og forvaltningen opfører sig med en arrogance uden lige, for de lytter ikke til hørringssvarerne og underskrifterne, siger han til DR Nordjylland.

Byrådet splittet

Vejkonflikten har skabt stor debat blandt partierne i Frederikshavn Kommune. For Socialdemokratiet, der udgør 20 af byrådets 29 medlemmer, vil som det eneste parti ikke gå med til at bygge en ekstra vej til det kommende boligområde. Socialdemokratiet .

Lige nu står Karsten Thomsen, socialdemokratisk formand for teknisk udvalg i Frederikshavn Kommune, ikke til at ændre mening.

- Når byggeriet er færdigt om 10 til 15 år kan det godt være, at trafikken giver behov for noget andet, men med det behov, vores administration siger, at der er, så synes vi, at det her er den rigtige løsning, siger han til DR.

Udvidelsen af Langtvedvej kommer ifølge kommunen til at koste to millioner kroner, mens en helt ny vej vil koste et tocifret millionbeløb.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063