23948sdkhjf

Argo og kommuner går sammen: Nu skal virksomheder sortere madaffald

Kommuner og industri går sammen om at få virksomhederne til at sortere madaffald
Der er nemlig stadig et stort, uhøstet potentiale i at flytte erhvervsaffald fra forbrænding til genanvendelse. Det vil affaldsselskabet Argo og brancheforeningen ARI i et nyt pilotprojekt forsøge at gøre noget ved, skriver mediet Wastetech, under ing.dk.

Første indsatsområde bliver at få flere virksomheder til at sortere deres madaffald.

For tilsyneladende er budskabet om at Danmark ikke længere skal være en forbrændingsnation ikke gået rent ind hos alle virksomheder. I modsætning til mange borgere, som, på baggrund af regeringsns klimaaftale for området, er gået i gang med at sortere i de ti fraktioner.

Stort potentiale

Det er ikke kun derhjemme, at der stilles større krav til kildesorteringen – det sker også på arbejdspladserne. Og her viser flere statistikker, ifølge Wastetech, at der er et potentiale for at sortere mere, end hvad der sker i dag. 

Argo og dets ejerkommuner vil nu forsøge at gøre noget ved det, i samarbejde med ARI, en række erhvervsorganisationer og ikke mindst affaldsindsamlere.

Tilsammen vil de forsøge at nudge, prikke og guide virksomhederne til at huske sorteringen i dagligdagen – og i første omgang bliver det med særligt fokus på madaffald i 2022, siger Ejvind Mortensen, chefkonsulent ved Argo, til Wastetech.

- Det er en stor fraktion rent mængdemæssigt, der ligger tilbage på madaffaldet. Der er jo også store mængder pap, plast og en del træ, som vi kunne være gået efter, men for os giver det mening at tage fat på madaffaldet, fordi vi tror på, at vi kan identificere en kreds af virksomheder, som vi kan målrette en pilotindsats overfor, fortæller Ejvind Mortensen.

- De vil selvfølgelig formentlig også have nogle andre fraktioner, som skal sorteres med. Vi sætter fokus på madaffald, men vi er selvfølgelig også interessede i at pap, papir, plast og andet skal også sorteres fra, tilføjer han.

Halvdelen af erhvervsaffald kan genanvendes

Argos egne sorteringsanalyser peger på, at op mod halvdelen af det erhvervsaffald affaldsselskabet modtager til forbrænding kan genanvendes.

- Det nye projekt er udsprunget af de drøftelser, som der opstod på baggrund af den undersøgelse – og det hænger også timingsmæssigt sammen med udrulningen af den nye affaldsbekendtgørelse, siger Ejvind Mortensen, til Wastetech/ing.dk

"Vi tager udgangspunkt i, at de 10 fraktioner kommer til at gælde for alle erhvervsvirksomheder. De skal sortere dem helt ligesom husstandene", lyder det fra Argo.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141