23948sdkhjf

Høje-Taastrup vil pakke motorvej ind i solceller

Høje-Taastrup Kommunes byråd vedtog tirsdag aften at bevilge 650.000 kroner til rådgivningsfirmaet KI Rådgivende Ingeniører.

De skal undersøge muligheden for at pakke motorvejen, der løber gennem Fløng og Hedehusene, ind og dermed reducere støj, skriver TV2 Lorry. 

I særdeleshed ønsker kommunen at få undersøgt, hvorvidt det er muligt at etablere solceller som en del af den støjreducerende konstruktion. 

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler håber i høj grad at det kan lykkes. 

- Der er mange hvis'er, men hvis det kan lade sig gøre, så kan det betyde utroligt meget. For hvis det hænger økonomisk sammen, reducerer støjen og endda kan finansieres af solcellerne, så har vi fat i noget, der også kan gøres andre steder, siger Michael Ziegler til TV 2 Lorry.

Det fremgår af referatet fra byrådets møde tirsdag aften, at byrådet har tilføjet et nyt punkt til indstillingen, der går på, at der skal ske en vurdering af, hvilken påvirkning det pågældende projekt vil have på miljøet.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094