23948sdkhjf

Haderslev Kommune styrker klimaindsatsen med ny direktør

Når Haderslev Kommune pr. 1. november får en ny direktør, bliver Karina Kisum Jensen direktør for Teknik og Klima og ikke for Erhverv og Borger, hvis direktør, Rune Larsson, gik på pension tidligere på året. Det skriver Haderslev Kommune i en pressemeddelelse.

- Med ansættelsen af Karina styrker vi vores fokus på vækst og velfærd ved at prioritere klimaindsatsen og by- og områdeudviklingen. Karina vil især skulle beskæftige sig med at udvikle byerne og lokalområderne, som vi investerer mange millioner i de kommende år, siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil (V).

Karina Kisum Jensen er uddannet arkitekt og har tidligere været planchef i Ikast-Brande Kommune og senest leder af Plan og Udvikling i Hedensted Kommune. Karina Kisum Jensen bor i Christiansfeld med sin mand.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.158