23948sdkhjf

Læsø fritstiller kommunaldirektør

Læsø Kommunes nu tidligere kommunaldirektør, Peter Pietras, sagde mandag op efter medieomtale af et forløb omkring et ulovligt skur på hans sommerhusgrund.

Torsdag aften valgte en enig kommunalbestyrelse at fritstille ham.

– Det er en helt normal proces. Kommunaldirektør Peter Pietras har opsagt sin stilling, og derfor er det helt naturligt, at han fritstilles, indtil hans ansættelsesforhold ophører. Jeg vil gerne takke Peter Pietras for den store indsats, han har gjort for Læsø Kommune. Vi ønsker ham alt muligt held og lykke fremover, siger borgmester Karsten Nielsen (V) i en pressemeddelelse.

Peter Pietras har overnattet i skuret, som ikke har indlagt vand og strøm, siden april, selvom hans egen forvaltning har erklæret det ulovligt og har udstedt et påbud om nedrivning.

Spændingerne internt i forvaltningen omkring kommunaldirektørens byggesag var medvirkende til Peter Pietras opsigelse mandag, fortalte kommunaldirektøren selv.

Lotte Keller Christensen, forvaltningschef for børne- og socialområdet, er konstitueret som kommunaldirektør, indtil der ansættes en afløser.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125