23948sdkhjf

Nyt rådhus er på vej: Kulturelle aktiviteter skal ske ved siden af byrådsmøder

Nu starter de første praktiske forberedelser til opførelsen af det nye rådhus i Vordingborg. Det kommer til at gå under navnet ”Borgernes Hus”.

Vordingborg Kommune har indledt byggemodningen denne uge, mens Museum Sydøstdanmark foretager arkæologiske undersøgelser af undergrunden.

Selve byggeriet bliver igangsat i løbet af februar 2022, og rådhuset forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2023. Det nye rådhus skal rumme 220 arbejdspladser og et fleksibelt ”rum”, der både kan bruges til byrådssal og til kulturelle arrangementer af borgere og foreninger samt en række mødelokaler, som også kan benyttes af borgere og foreninger.

Regningen blev dyrere

Det er endnu ikke besluttet hvilke aktiviteter, der kan foregå i det nye rådhus. Men borgere og foreningen kan indsende forslag, og der er kommet en lang række bud på aktiviteter som E-sport, musikskole, studierum, bibliotek og klatrevæg uden på bygningen.

Det vil komme til at koste omkring 143 mio. kr. at opføre det kommende rådhus. I september kom det frem, at prisen bliver højere end først antaget. Vordingborg Kommune afsatte således 21,5 millioner kroner. Prisstigningen skete blandt andet på grund af de forhøjede materialepriser. 

I 2020 blev der afholdt en projektkonkurrence, og vinderen blev MOE A/S med PLH Arkitekter A/S og ETN Arkitekter ApS.

Borgmester Mikael Smed ser frem til at byggeriet snart kan begynde at tage form.

- Vi står med et meget gammelt og utidssvarende rådhus, som er for dyrt at opvarme og vedligeholde. Så det er meget glædeligt, at vi nu efter mange års diskussioner kan komme i gang med at løse problemerne til glæde for både vores medarbejdere og de borgere og foreninger, som også vil kunne benytte faciliteterne i det nye rådhus siger han i en pressemeddelelse.

Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet, at en af fem entreprenører har vundet hovedentreprisen på det nye rådhusbyggeri: Base Erhverv A/S (Horsens), Elindco A/S (Jyllinge), G.V.L. Enterprise A/S (Farum), HK BYG Enterprise A/S (København) eller Züblin A/S (Aarhus).

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125