23948sdkhjf

Hørsholm Idrætspark får klubhus for 25 millioner

Der går ikke længe, før Hørsholm Idrætspark udvides med et klubhus til idrætterne, og når første spadestik tages i slutningen af oktober måned går byggeriet for alvor gang, skriver Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse. 

Kommunen udbød klubhuset for udendørsidrætterne i licitation primo marts 2021 og indhentede svar og priser ultimo marts. Efter en grundig og detaljeret gennemgang af i alt fem indsendte projekter, fra fem indbudte entreprenører, er entreprenørfirmaet Botica udvalgt til at opføre det nye klubhus for Hørsholm Kommune. 

– Det har længe været et stort ønske at få forbedret rammerne, så det aktive og sociale fællesskab i højere grad kan understøttes og være med til at styrke foreningslivet, fortæller Nadja Maria Hageskov, formand i Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, i pressemeddelelsen.

Klubhuset forventes at stå færdigt med udgangen af november 2022 og er budgetteret til 25. mio. kr.

Indrettet efter brugernes ønsker  

Fra start til slut i processen har kommunen samarbejde med brugerne via workshops og dialogmøder, så klubhuset i dag lever op til brugernes mange ønsker og behov både i forbindelse med omklædningsrum, fællesfaciliteter og placering. Hver en kvadratmeter i klubhuset er blevet drøftet for at sikre. 

Klubhuset er placeret i skrænten af Idrætsparkens vestlige hjørne med udsigt over stadion, og de kommende kunstgræsbaner. Klubhuset med sine 900 kvm bebygget areal betegnes som en ”fremtidssikret størrelse”. 

Klubhuset opføres i to etager. Den nedre etage er i plan med terrænet og boldbanerne. Etagen indrettes med otte omklædningsrum, depotrum, dommeromklædning samt vaskerum for sportstøj, tilstødende gangarealer og trappe til første sal. 

Førstesalen fremstår let og lys med det store glasparti mod syd og de store lysindfald i husets gavle, så man fornemmer det grønne og smukke område i Idrætsparken. 

I projektet er tiltænkt en stor overdækket terrasse langs bygningens sydlige facade, som er forbundet med brede gangbroer og trapper på bygningens gavle. Der etableres direkte udgang til terrasse fra flere af klubhusets rum på førstesal. Førstesalen indrettes desuden med et stort forsamlingsrum, møderum, taktikrum, foyer og køkken. 

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.127