23948sdkhjf

Håndværkerkollegium nummer tre på vej centralt på Sjælland

For at får flere unge tømrere, murere og andre i de byggefagene til at tage over i takt med, at de ældre i håndværksbrancherne går på pension, vil BRFfonden bygge tre helt nye håndværkskollegier,  to i Jylland og et på Sjælland. Musicon-bydelen i Roskilde, som er nabo til Roskilde Tekniske Skole, er nu udvalgt til at huse det sjællandske håndværkskollegium, skriver parterne i en pressemeddelelse. 

Og ambitionerne er store, både hvad angår arkitektur, bæredygtighed og rammerne for studier og fritid. 

To jyske håndværkerkollegier

Det første af de tre håndværkerkollegier, som BRFfonden skyder penge i, ligger i Horsens. Første spadestik til dette 7.000 kvm store og 300 mio. kr. dyre byggeri med plads til 84 unge blev taget for nylig, og byggeriet forventes afsluttet i september 2023. 

Kollegium nummer to skal bygges i Herning og får plads til cirka 70 boliger til 84 beboere. Håndværkskollegiet i Herning forventes at stå færdigt og være klar til indflytning i 2024.

Kollegiet får plads til 84 håndværkslærlinge, som får værkstedsfaciliteter og fællesarealer i høj byggemæssig kvalitet. Roskildes borgmester Tomas Breddam har netop sat sin signatur på projektudviklingsaftalen sammen med Kristian May, der er direktør i BRFfonden og Fonden for Håndværkskollegier. 

– Nu er der en konkret placering til alle tre kollegier, og netop Musicon-bydelen har så meget liv i form af kultur og foreningsliv, at de unge får en ekstra dimension her, siger Kristian May fra Fonden for Håndværkskollegier, som med aftalen har sikret sig forkøbsret på grunden, når den kommer i udbud.

Hvis Fonden for Håndværkskollegier, efter offentligt udbud, køber grunden, kan håndværkskollegiet i Roskilde sandsynligvis slå dørene op for de nye beboere i begyndelsen af 2027. 

Byggeriet betegnes som en vigtig brik i udviklingen af det nye Hal 12-kvarter i Musicon-bydelen. Her skal kollegiet suppleres af en udbygget, moderniseret og mere åben skatehal, en række selvbyggerboliger, et stort parkeringshus og et byggeri med lejligheder og butikker ud mod hovedgaden Rabalderstræde.

Fakta: Håndværkskollegier

  • BRFfondens bestyrelse vedtog i 2016 en strategi med fokus på at etablere ’state of the art’-kollegier, primært rettet mod unge under uddannelse i håndværksfag tilknyttet byggeri. 
  • Det økonomiske grundlag kommer fra en ny fond, Fonden for Håndværkskollegier, som er stiftet og økonomisk understøttet af BRFfonden. 
  • Kollegierne skal bidrage til at tiltrække unge håndværkere til uddannelser inden for håndværksfagene og derigennem være med til at genetablere prestigen ved at lære et håndværk og videreføre den danske håndværkstradition. 
  • Der er planlagt tre kollegier: I Horsens, Herning og Roskilde. Det første af dem, i Horsens, blev der taget første spadestik til i begyndelsen af denne uge. 
  • De tre kollegier skal, ud over boliger, også indeholde værksteder og andre faciliteter til at understøtte beboernes faglige udvikling og ambitioner.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078