23948sdkhjf

Kommune aflyser nytårskur og genindfører krisestab

Frederikshavn Kommune reagerer nu på det rekordhøje incidenstal.

Det var mandag på 441,9. Seks dage tidligere var det på 305,93. Derfor har kommunen genoprettet sin krisestab og aflyst den traditionsrige nytårskur, som bliver afholdt for alle medarbejdere i januar. Det skriver Kanal Frederikshavn.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen begrunder aflysningen.

- Det har vi gjort, fordi det er afgørende for os at sikre "velfærdsproduktionen", hvis jeg må bruge det udtryk, siger Thomas Eriksen til Kanal Frederikshavn.

De enkelte institutioner i kommunen må selv vurdere og afgøre, om julearrangementer og lignende kan gennemføres forsvarligt.

Denne gang er det lokale vurderinger

Krisestaben skal fremover mødes dagligt for at følge med i, hvordan smitten breder sig. Frederikshavn Kommune har ifølge borgmester Birgit S. Hansen (S) behov for bedre styring og kommunikation om den aktuelle corona-situation.

- Det, der er anderledes i forhold til seneste vinter, er, at vi dengang i høj grad blev styret af anbefalinger fra myndigheder, styrelser og regeringen. Denne gang er det i større grad lokale vurderinger. Derfor er det vigtigt at indføre krisestaben, som kan have det koordinerende overblik og træffe hurtige beslutninger, siger Birgit S. Hansen til Nordjyske.

Frederikshavn skiller sig markant ud ved at være den kommune, som har det højeste incidenstal for området. Nabokommunerne Hjørring, Brønderslev og Læsø har incidenstal på henholdsvis 292,9, 282,2 og 263,5 Gennemsnittet i hele Danmark er 469.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125