23948sdkhjf

Beboere får lov at fortsætte principiel sag mod ministerium

Opdateret 15. december kl. 14.49 med kommentar fra Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S)

En gruppe af beboere fra Mjølnerparken, som mener, at Indenrigs- og Boligministeriet har diskrimineret dem ved at godkende et krav om at en række beboere skal flytte fra området, får lov at fortsætte deres sag.

Det har Østre Landsret afgjort onsdag formiddag.

- Spørgsmålet var om mine klienter havde en tilstrækkelig interesse i sagen til at stævne ministeriet. Og det har retten i dag truffet kendelse om, at det mener man, at de har, så sagen kan ikke afvises, siger advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som repræsenterer beboergruppen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Indenrigs- og Boligministeriet har nu en frist på 14 dage til at beslutte, om sagen skal kæres.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyser i en skriftlige kommentar, at afgørelsen først skal nærlæses:

- Ministeriet har i samarbejde med Kammeradvokaten fra sagens start vurderet, at ministeriet ikke var den rette for beboerne at sagsøge. Landsretten har i dagens afgørelse foretaget en anden vurdering, og den vil vi nu i samarbejde med Kammeradvokaten nærlæse og sammenholde med eksisterende retspraksis fra navnlig Højesteret, skriver han i en mail.

Kan påvirke byggeri

Beboerne mener, at de er blevet krænket efter dansk ret, international ret og EU-ret, fordi Indenrigs- og Boligministeriet har godkendt Mjølnerparkens udviklingsplan, som foruden en helhedsplan med renoveringer og modernisering af hele området også betyder at 260 beboere skal flytte fra området.

Flyttekravet skyldes, at ghettoloven fra 2018 siger, at der i en ”hård ghetto” - eller det, der nu kaldes et ”omdannelsesområde” - maksimalt må være 40 pct. almene boliger i 2030, og det betyder i Mjølnerparken, at 60 pct. ommærkes, efter beboerne er flyttet ud.

Men definitionen af en ”hård ghetto” sker imidlertid ud fra blandt andet etnisk oprindelse, siger beboerne, da ét kriterium er, at over 50 pct. af områdets beboere er ”indvandrere eller efterkommere ikke-vestlige lande”.

Da sagen formentlig også vil sætte loven og ghettokriterierne under lup, kan den også vise sig at få betydning for andre udviklingsplaner landet over, som bygger på samme lovgivning og kriterier. Og dermed også i yderste led konsekvenser for de adskillige nedrivninger i ”omdannelsesområder”, som er del af udviklingsplanerne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094