23948sdkhjf

Det bobler med boligplaner i Assens Kommune

Tre nye boligområder er på vej i Assens Kommune, det største med en ambition om 135 parcelhusgrunde. 

Kommunens miljø-, teknik- og planudvalget sætter nu gang i arbejdet forud for boligområdet i byerne Tommerup St., Skalbjerg og Grønnemose. Det skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.  

I Tommerup St. godt 20 km fra Odense har Niels Pedersen, der er direktør i det lokale bolig- og projektselskab Miljø-Bo, henvendt sig til kommunen, da han ønsker at udvikle og investerer i et nyt boligområde øst for Tallerupsøerne:

Miljø-Bos forslag til et nyt cirka 12 hektar stort boligområde rummer en kombination af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Da boligarealet er større end kommuneplanrammen med ambitioner om 135 parcelhusgrunde på sigt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, og det arbejdet har kommunen netop sat i gang.

Kultur- og arbejdsfællesskab drømmer om boliger

Også i Skalbjerg kan der komme tale om flere boliger. Her har Christian Tast og Marie Lind fra Cuben, Kultur- og Arbejdsfællesskab taget kontakt til kommunen med et ønske om at udvikle et boligområde.

Ambitionerne i projektet er at tænke både natur, terræn og bæredygtighed ind i arkitektur, byggematerialer og fællesarealer.

–Vi vil gerne skabe otte små fritliggende grunde uden hække og stakitter, med fællesarealer imellem, og vi lægger op til, at der skal være plads til naturen, deleøkonomi, rekreative uderum og fælles nyttehave. På den måde kan vi skabe et fællesskab, der også giver mulighed for at bevare privatlivet, fortæller parret ifølge pressemeddelelsen.

I tilknytning til området er der også tanker om et kultur- og arbejdsfællesskab, som vil skabe mulighed for aktiviteter og samarbejder, der inddrager resten af lokalsamfundet. Og derudover er ønsket også at der udstykkes to almindelige parcelhusgrunde. 

I projektet er der også tænkt i bæredygtige byggematerialer, vild natur, biodiversitet, og grønne områder, hvor det også skal være muligt at dyrke grøntsager. 

Fra erhvervsområde til boligområde

Endelig tænkes der i flere hektar ind i planlægningen af nye boliger i ladsbyen Grønnemose mellem Odense og Middelfart. 

Assens Kommune ejer 12,7 ha i landsbyen, som hidtil har været udpeget til erhvervs- og industriområde. Men efter at planlægningen af et nyt erhvervsområde mellem motorvej og Rørup er gået i gang, har kommunen besluttet at ændre områdets status fra erhverv til bolig. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094