23948sdkhjf

Ny borgmester - nyt hold: Vil fyre kommunaldirektør

Slagelse Kommunes nye borgmester, Knud Vincents (V), sætter selv sit eget hold. Og derfor skal den nuværende kommunaldirektør, Frank E. Andersen, højst sandsynligt til at se sig om eftet et andet job.

Økonomiudvalg har onsdag indstillet, at samarbejdet med Frank E. Andersen skal ophøre, skriver Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har samlet et nyt flertal i Slagelse Byråd, og vi ser meget frem til at udvikle vores kommune, så vi kan indfri borgernes forventninger til os og den velfærd, vi leverer. For at kunne løfte den ambition har vi brug for ny ledelseskraft, og derfor indstiller økonomiudvalget nu til byrådet, at vi skal have en kommunaldirektør med en anden profil, siger Knud Vincents. 

Frank E. Andersen er i dag blevet fritaget for tjeneste og social- og projektchef Vivi Lindhardt fungerer som kommunaldirektør, indtil byrådet træffer en beslutning på et ekstraordinært byrådsmøde 13. januar.

Frank E. Andersen er 62 år og kom til Slagelse Kommune fra en stilling som kommunaldirektør i Gentofte Kommune. Han er uddannet i forsvaret, men fik i 2001 en stilling som direktør i Greve Kommune og har været indenfor den kommunale verden lige siden.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078