23948sdkhjf

To lærerstuderende nægtede at give hånd - nu skal kommuner betale erstatning

Det kommer til at koste to unavngivne kommuner 25.000 kroner hver, at de afbrød praktikopholdene for to kvindelige lærerstuderende, som nægtede at give hånd til mænd. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.

De kvindelige studerende deltog begge velkomstmøder på de skoler, hvor de skulle i praktik og ville da ikke give hånd til deres mandlige praktikantvejleder af religiøse årsager.

Derefter blev begge kvinder indkaldt til møde på de pågældende skoler og fik at vide, at de skulle tilsidesætte deres religiøse overbevisning og give hånd til alle uanset køn, hvis praktikforløbet skulle fortsætte.

Den ene studerende afslog, hvorefter praktikforløbet blev afsluttet med øjeblikkelig virkning. Den ande studerende ønskede ikke længere at fortsætte i praktikforløbet, hvis et håndtryk var betingelsen, og også hendes forløb blev afsluttet øjeblikkeligt.

Nævnet skriver i sin afgørelse, at de studerende havde bevist, at der var "faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro."

Nævnet finder det dog samtidig et håndtryk til alle personer, uanset køn "var objektivt begrundet i det legitime formål at sikre ligebehandling mellem kønnene. Nævnet vurderede videre, at det var hensigtsmæssigt at stille krav om, at medarbejdere skulle give hånd til alle uanset deres køn."

I sidste ende havde ingen af de to skoler dog kunnet bevise, hvorfor det var nødvendigt for at opnå ligebehandling mellem kønnene, at fastholde at de studerende skulle give hånd.

Derfor fik de studerende medhold i deres klager og kan nu se frem til en erstatning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.127