23948sdkhjf

Køge knytter bånd til erhvervslivet med ny virksomhedsambassadør

Køge Kommune har en drøm om at knytte det offentlige system og det lokale erhvervsliv bedre sammen. Der derfor har de netop ansat en såkaldt virksomhedsambassadør til at være den ene indgang, som virksomhederne skal bruge for at få adgang til kommunen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Det bliver Pernille Remming, der skal være det nye bindeled mellem kommunen og virksomhederne. Hun kommer fra en stilling som leder af erhvervsservice i Holstebro Kommune, hvor hun har arbejdet med en strategisk indsats mellem Erhverv og Arbejdsmarked på den ene side og Teknik og Miljø på den anden med det formål at forstærke kommunens erhvervsvenlighed.

Derudover har Pernille Remming lang erfaring fra kommuner som Høje Taastrup, København og Gentofte samt erfaring fra virksomheder som BDO og ISS.

Én indgang

Den nye organisering betyder, at virksomheder kun behøver at henvende sig ét sted i forvaltningen, hvorfra virksomhedsambassadøren vil sørge for, at der sættes et hold med de rette fagpersoner.

Holdet skal sikre, at virksomhederne fra start bliver vejledt om, hvordan de bedst skruer deres ansøgning sammen, hvilke godkendelser og tilladelser, de har brug for i deres sag og især hvornår, de kan forvente at få et svar.

Virksomhedsambassadøren sørger også for, at virksomheden løbende vil blive informeret om, hvordan det går med deres sag.  I forbindelse med budgettet for 2021-25 blev der fra politisk side afsat penge til denne nye prioritering og specifikt til ansættelsen af den kommende virksomhedsambassadør.

Pernille Remming tiltræder 1. februar.

- Køge Kommune er heldig at have en masse dygtige erhvervsfolk og mange spændende virksomheder, som skal have en god service. Jeg glæder mig meget til at lære dem at kende og til at få gang i et godt og vigtigt samarbejde ikke mindst med Connect Køge, som jo kender erhvervslivet indgående, siger Pernille Remming.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109