23948sdkhjf

Atea vinder softwareaftale til 87 kommuner for 2,3 milliarder

Når 87 kommuner over de næste tre år skal forny deres Microsoft-kompatible licenser, vil det være Atea A/S, som står for arbejdet, har SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservice, offentliggjort.

Softwarefirmaet har vundet udbuddet på i alt 2,3 milliarder, som dækker 87 kommuner, som er gået sammen i et konkurrenceudsættende indkøb.

Fordele kommunerne har opnået i det samlede indkøb:

  • Bedre licens- og brugsvilkår på bl.a. produkterne i licens-pakkerne (SKI-pakker) – herunder bl.a. on-premise rettighed til visse cloudlicenser samt adgang til større skærmstørrelse for de lette brugere (F-licenser)
  • Visse licenser på aftalen friholdes for generelle prisstigninger i løbet af de næste tre år, hvis man fornyer sine licenser i år 2022 på en Enterprise-aftale
  • Nye versioner af en licens fås til samme pris som den oprindelige version på aftalen
  • Mulighed for true-up – dvs. man kan tage nye licenser i brug af dem, man allerede anvender
  • Licensrådgivning, som er vederlagsfrit inkluderet i aftalen.

Kilde SKI

Ved at gå sammen har kommunerne desuden undgået den prisstigning, som Microsoft varslede i oktober sidste år. Nogle licenser ville opleve en prisstigning på op 33 procent pr. 1 marts i år, men det har kommunerne nu undgået.

- I og med at kommunerne har samlet deres indkøbsvolumen, har vi opnået vilkår, der er bedre end standarden på visse af Microsofts produkter. Kommunerne har fx fået rettigheder til on-premise installationer, selvom de køber visse cloud-licenser. Derudover kan de købe nye versioner af licenser til samme pris, og så kan de købe alle de licenser, som er meldt ind på tværs af kommunerne, suger Lene Bramstrup Tegner, softwarekonsulent i SKI.

Aftalen er nu i standstill indtil den 4. februar, hvorefter den forventes underskrevet med Atea. Aftalen træder i kraft 1. april i år, samtidig med at mange af licenserne udløber.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.297