23948sdkhjf

Direktør på plads til erhvervsuddannelsernes europamesterskab

Henrik Kjeldsen, 43 år bliver ny direktør for EuroSkills 2025, der skal afholdes i Herning. Det oplyser mesterskabet for erhvervsuddannelser i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som erhvervs- og borgerservicechef i Herning Kommune og har som sådan allerede været en del af delegationen, der sikrede eventet til Danmark.

Den nye direktør har en baggrund som tidligere direktør for reklamebureauet Konceptas, projektleder i Erhvervsråd Herning og næstformand i Visit Herning.

- Vi har to formål i EuroSkills 2025 – det ene er at skabe de bedste europamesterskaber nogensinde, og det andet er at skabe stolthed og begejstring for erhvervsuddannelserne, så flere unge får øjnene op for de muligheder en erhvervsuddannelse giver, siger Henrik Kjeldsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Og hvis vi skal lykkes med det, så skal vi løfte i flok på tværs af uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder. Så det første jeg vil kaste mig over, er at komme ud og besøge så mange som muligt, der har en interessere i at få flere faglærte i Danmark.

Direktøren er den første ansatte i et sekretariat, der hen imod 2025 får et trecifret millionbudget. EuroSkills-sekretariatet skal arrangere en begivenhed med 700 deltagere fra 39 lande, som dyster i mere end 40 fag foran 100.000 tilskuere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109