23948sdkhjf

Første spadestik til Aarhus’ grønne boligbyggeri med rødder i andelstanken

Nord for Aarhus i forstaden Lisbjerg er et nyt andelsboligbyggeri på vej. Onsdag 6. april tages første spadestik til haveHUSENE, som bliver et bynært fællesskab bestående af 39 andelsboliger og fem private boliger, der bliver en blanding af treetagers townhouses, rækkehuse i to etager, samt stue- og etageboliger.

- haveHUSENE bliver skabt med natur, fællesskab og mangfoldighed som de bærende byggesten. Vi opfører et nyt boligområde, der er inspireret af det nære landsbymiljø med en fælleshave, der bliver det naturlige samlingspunkt og mødested for andelsboligforeningen, siger Ulf Christensen, adm. direktør for Kuben Management A/S, der har udviklet haveHUSENE i samarbejde med tegnestuen Transform og entreprenør Rasmus Jakobsen A/S.

Boligerne er en del af i alt otte nye boligbyggerier i området, der på sigt skal bidrage til, at Lisbjerg bliver en bydel med plads til op mod 25.000 indbyggere.

Skal genoplive andelsboligen

Ambitionen med haveHUSENE er at genoplive andelsboligen, som et alternativ til ejer- og lejeboliger og som et bevis på, hvordan byggefællesskaber kan organiseres og realiseres.

- Med haveHUSENE bidrager vi aktivt til Aarhus Kommunes ønske om en blandet by, hvor andelsboligen som ejerform supplerer de mange lejeboligprojekter i byen. Andelsprojektet i Lisbjerg giver således beboerne fælles ejerskab over byggeriet, og med projektets forskellige boligtyper er der mulighed for, at haveHUSENE kan appellere til en bred vifte af unge, familier og seniorer og dermed skabe et mangfoldigt boligfællesskab, siger Ulf Christensen.

De i alt 4.572 etagemeter bebyggelse bliver DGNB Guld certificeret gennem implementering af bæredygtige løsninger. Boligerne vil efter planen stå færdige til indflytning i sommeren 2023.

På nuværende tidspunkt er 34 af andelsboligerne solgt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093