23948sdkhjf

Over 5.000 ukrainere er blevet fordelt i landets kommuner

23.086 ukrainere har indtil videre søgt om asyl i Danmark ud fra særloven, der blev indført i kølvandet af den russiske invasion af ukraine.

Ud af det tal har 5.423 fået tildelt asyl og er derfra blevet visiteret til en bolig gennem en af de 98 kommuner.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen trukket 21. april.

Det er de store kommuner, der har taget flest ukrainske flygtninge, viser tallene. København topper med 559 personer, herefter kommer Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle.

I bunden finder vi et par øsamfund, hvor hverken Læsø eller Ærø har modtaget flygtninge. På Københavns vestegn har Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup modtaget én hver.

40.000 ukrainere i Danmark

På et pressemøde 1. april fortalte udlændingeminister Mathias Tesfaye i følge Berlingske, at der på daværende tidspunkt var ankommet mellem 25.000 og 30.000 ukrainere til Danmark. Et tal, som ministeren forventede ville stige til 35.000-40.000 personer efter påske.

Dermed er der stadig en stor andel ukrainere, der er i landet, men som ikke har søgt asyl og dermed ikke indgår i Udlændingestyrelsens tal. Disse ukrainere må antages at være privat indkvarteret i Danmark. 

Fakta: Ukrainere i danske kommuner

Disse byer har fået tildelt flest ukrainere med asyl

  • København: 559
  • Aarhus: 335
  • Odense: 198
  • Aalborg: 165
  • Vejle: 114

Disse byer har fået tildelt færrest ukrainere med asyl*

  • Albertslund: 0
  • Ærø: 0
  • Ishøj: 1
  • Brøndby: 1
  • Dragør: 1

*Der er flere kommuner, der har modtaget 0-1 flygtninge, så den angivede liste er blot et udpluk.

Artiklen er en del af temaet Krigen i Ukraine.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094