23948sdkhjf

Holstebro henter ny direktør i Fredericia

Fredericia Kommune skal på jagt efter en ny direktør for Beskæftigelse og Velfærd. Det sker, fordi Holstebro Kommune har hentet Yelva Bjørnholdt Jensen til en post som direktør for Social og Sundhed.

Hun starter i jobbet 1. juni, oplyser Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Holstebro Kommune og være med til at løfte social- og sundhedsområdet. Velfærdsområdet står over for nogle store, spændende og vigtige udfordringer, som jeg glæder mig til at være med til at løse. Holstebro er en veldrevet kommune, hvor man har det godt med hinanden, og det glæder jeg mig til at blive en del af, fortæller hun.

Yelva Bjørnholdt Jensen er uddannet cand.scient.pol og lagde grundstenen til sin karriere som fuldmægtig på et plejecenter.

Kommunaldirektør Lars Møller ser frem til at byde den nye direktør velkommen i Holstebro.

- Jeg har store forventninger til Yelva, som kommer med en rigtig spændende baggrund med viden og erfaring inden for det faglige felt, hun kommer til at stå i spidsen for. Hun har betjent politikere i flere år, og det er et vigtig parameter for at lykkes i jobbet. Hun har en vindende personlighed, og hun vil passe godt ind i resten af direktionen, siger Lars Møller. 

Privat er Yelva gift og sammen med sin mand har hun to børn på 16 og 13 år. Hun er 47 år, og familien bor i Ølsted mellem Hedensted og Horsens.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.146