23948sdkhjf

Ingen ubrugt flygtningekapacitet i Silkeborg: - Vi har lagt en plan for opskalering

Krigen i Ukraine har rundet to måneder, men de ventede flygtningestrømme til Danmark har endnu ikke været så massive, som man ventede.

På et pressemøde i april oplyste udlændingeminister Mathias Tesfaye, at myndighederne forventede cirka 40.000 ukrainske flygtninge ville komme til landet og ikke de 100.000, som regeringen lagde op til i marts måned.

Så har kommunerne forberedt sig til noget, der aldrig blev indfriet?

Ikke i Silkeborg Kommune. Der har man nøje fulgt situationen og haft en plan for, hvordan man kunne skrue op for kapaciteten, hvis der skulle komme mange flygtninge til området.

- Vi stod ikke med et apparat klar til at rumme 100.000 fra dag ét. Det er ikke sådan, det fungerer. Vi lagde i stedet en plan for, hvordan vi får skaleret op, hvis antallet af flygtninge skulle vise sig at blive højt, siger kommunikationschef Hans Mogensen fra Silkeborg Kommune.

Hvis niveauet rammer 100.000 flygtninge til Danmark, skal cirka 1600-1700 placeres i Silkeborg. Men det niveau er man lagt fra på nuværende tidspunkt.

- Lige nu har knap 25.000 fået tildelt asyl på særloven, hvilket det betyder, at vi skal tage cirka 400 af dem. Vi har rundet knap 200 nu, så vi er halvvejs i det behov, vi umiddelbart har forudset, siger Hans Mogensen.

Tøver med daginstitution

Kommunen skal blandt andet stille boliger, institutionspladser, skoletilbud og beskæftigelsestilbud til rådighed, når ukrainerne får tildelt ophold.

Og det de behov tager hen ad vejen.

- Lige nu har vi i kommunen ét barn, der er skrevet op til en institutionsplads til august. Men vi er opmærksomme på, at behovet kan sige i sensommeren og efteråret, og så er planen klar til, hvad vi gør, siger han.

Han uddyber, at der grundlæggende er tre årsager til, at flere ikke har søgt dagtilbuddene.

- I Ukraine lader man typisk familien passe de 0-3 årige, fordi der ifølge mine oplysninger ikke findes lignende tilbud i Ukraine. Desuden regner mange ukrainere med, at opholdet i Danmark bliver kort, og derfor afholder nogen sig fra at skrive deres børn op. Endelig er der mange, der ikke ved, at tilbuddet findes, før den kommunale sundhedsplejerske kommer på besøg, eller forældrene kommer i kontakt med jobcenteret. Og det sker først efter, at der er tildelt ophold, siger Hans Mogensen.

Frivillige trækker også læsset

Men det er ikke kun kommunen, der er stået klar med et beredskab til de flygtende ukrainere.

Også frivillige spiller en stor rolle i den nuværende situation.

- De frivillige trækker et kæmpe læs. Det er en fornøjelse at se, hvordan de strømmer til også for at arrangere fritidsaktiviteter for børnene, der kommer herop, siger han.

De frivillige er også centrale aktører, når det kommer til indkvartering af ukrainerne, og måske er det også en faktor i, at kommunen ikke er overbebyrdet.

- Ukrainere kan være i Danmark 90 dage på turistvisum, hvor vi som kommune ikke har et ansvar for dem. Der bor de typisk privat indkvarteret hos helt almindelige mennesker, der har ekstra værelser og senge til rådighed, siger Hans Mogensen.

Men derfor kan det godt være, der snart sker et skifte, når ukrainernes 90-dages visum hører op, siger han.

Men der er boliger nok, forsikrer han, hvis de ukrainske flygtninge vil ud af den private indkvartering.

- Kommunen får fortsat henvendelser fra private og udlejere om ledige boliger eller værelser, og mulighederne for at indkvartere ukrainske flygtninge i midlertidige eller mere permanente boliger ser derfor fortsat fornuftigt ud, siger han.

 

Artiklen er en del af temaet Krigen i Ukraine.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109