23948sdkhjf

Metroselskabet indgår aftale med softwarevirksomhed

Metroselskabet, der er delvist ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, har netop indgået kontrakt med virksomheden Autodesk. Virksomheden skal herfra levere softwaren til udviklingen af metrolinjerne M4 og M5.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Softwaren samler alle informationer om et byggeri under udvikling i skyen, hvor projektdeltagerne hele tiden kan logge ind på dem.

- Grundlæggende har vi behov for øget gennemsigtighed på vores projekter. Vores medarbejdere og samarbejdspartnere uden for Metroselskabet skal frit kunne tilgå projekterne og de seneste oplysninger, så de uhindret kan arbejde sammen. De muligheder har vi ikke haft før nu, siger projektleder hos Metroselskabet, Joe Rasmussen,

- Eksempelvis har vores medarbejdere haft mange manuelle processer. På enkelte systemer har vi har en del udfordringer med at samarbejde på dokumenter. Fremover kommer vi med Autodesk Construction Cloud til at kunne gennemgå og opdatere nye planer og tegninger sammen digitalt, mens vi f.eks. afholder et projektmøde. Det bliver markant mere effektivt, tilføjer han.

Undgå manuelle processer

Metroselskabet lagde opgaven i udbud i efteråret, og efter en screening af kandidatfeltet indledte Metroselskabet i september forhandlinger med softwareforhandleren NTI, der anbefalede Autodesk og har drevet forhandlingsforløbet med Metroselskabet.

NTI, der er Autodesk Platinum Partner, sælger Autodesks løsninger til bygge- og anlægsbranchen og har netop har afsluttet implementeringen af Autodesks Construction Cloud hos selskabet bag metrobyggerierne.

Udover metrolinjerne til Nord- og Sydhavnen kommer Metromedarbejderne også til at anvende den nye software i forbindelse med udviklingen af metroen til By & Havns Lynetteholmen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.265