23948sdkhjf

52.000 kvm hospital solgt efter otte år

Otte år efter, at Freja Ejendomme overtog det tidligere sygehus i Haderslev af Region Syddanmark, har statens ejendomsselskab fundet en køber.

Køberen er det nyetablerede ejendomsselskab Udsigten Haderslev ApS, som har planer om en omfattende transformation af den store ejendom med et etageareal på 51.868 kvm, som ligger på en 341.944 kvm stor grund med udsigt ud over Haderslev Dam, oplyser Freja Ejendomme i en pressemeddelelse.

Det er købers intention at omdanne den store ejendom til udlejningsboliger målrettet seniorer og familier samt hotel og kontorerhverv.

Planen er, at man vil bevare og transformere en stor del af den eksisterende bygningsmasse, imens man kommer til at nedrive de arealer som ikke kan genanvendes. Køberne har desuden stort fokus på ejendommens enestående naturkvaliteter, og derfor skal naturen omkring dammen bibeholdes og der skal fortsat være offentlig adgang.

– Vores intentioner er at skabe en boligdestination for borgere både lokalt og i det øvrige Sønderjylland. Vi ser frem til at udvikle ejendommen og skal nu til at lave en ny lokalplan for området i tæt samarbejde med Haderslev Kommune, siger Kristin Arendt, der er partner i Udsigten Haderslev ApS, udtaler på vegne af ejerkredsen.

Ejerkredsen bag Udsigten Haderslev ApS er Sax Ejendomme Aps og Seguro Management Aps. Ejendomsselskabet overtager det tidligere sygehus 31. december i år.

Sygehuset i Haderslev blev nedlagt som et led i sygehusreformen, hvor funktionerne blev flyttet til i 2014. Sygehuset blev i 2013 solgt til Freja Ejendomme for 30 mio. kr. Siden har ejendomsselskabet indgået i løbende dialog om udviklingsplaner med en række interesserede investorer, hvor flere forskellige projekter har været på tale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141