23948sdkhjf

Solar køber varmepumpeproducent for trecifret millionbeløb

I 2022 fik Solar installeret varmepumper fra Thermonova på taget af deres nye lagerbygning, som bliver forsynet af solenergi. Nu køber kæmpen 51 pct. af aktierne i den nordjyske varmepumpeproducent.

Prisen er 174 mio. kr. hvoraf de 164 mio. kr. udbetales med det samme, og op til 10 mio. kr. indgår som en variabel udbetaling, oplyser parterne i pressemeddelelse.

ThermoNova udvikler og leverer en ny og anderledes type modulopbyggede varmepumper.

- Solar har stor erfaring med at markedsføre, sælge og distribuere klima- og energiløsninger i Danmark, Sverige, Norge, Holland og Polen, og derfor giver dette partnerskab os mulighed for at accelerere vores vækst også uden for Danmarks grænser, udtaler Mads Hougaard, medejer af ThermoNova.

Virksomheden i Nibe har de senere år haft stor succes med at sælge større varmepumper til produktionsvirksomheder, landbrug, boligforeninger og mange andre kundetyper.

- ThermoNova kommer med nogle unikke løsninger med et stort potentiale, og det vil styrke vores position som en virksomhed inden for klima- og energiløsninger, siger Jens Andersen, CEO i Solar-koncernen.

- Samarbejdet skal være med til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling. Teknologien er moden til, at vi kan løse et opvarmningsproblem hos de større virksomheder, og dermed også give dem et bedre alternativ til olie og gas – både i form af virkningsgrad, mindre CO2-afgift og påvirkning af miljøet generelt, så jeg har store forventninger til fremtiden, fortsætter Jens Andersen.

Ifølge Solar-direktøren kan man med den rette kapital realisere målsætningen om at firdoble kapaciteten i Terranova i slutningen af året.

Se nøgletal for:
Læs mere om: bæredygtighed
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.861