23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Gør indbrudstyvens arbejde besværligt med nye vinduer

Udløber
1. november 2025

Indbrudstyve elsker gamle vinduer og yderdøre, som samtidig er placeret et diskret sted, man nemt kommer til og fra. Med nye vinduer og yderdøre som del af en samlet indsats kan man gøre livet ekstra besværligt for tyvene.

Selvom indbrudsraten er faldet støt hen over de seneste 10 år, er det stadig lige utrygt for de uheldige, der kommer hjem til en gennemrodet bolig.

Undersøgelser viser dog, at indbrudstyven ofte lader sig aflede, hvis det kræver ekstra kræfter og snilde at bryde vinduet eller døren op, eller hvis naboer og forbipasserende kan følge med i tyvens anstrengelser. Nye vinduer og døre er derfor en del af en samlet indsats, som kan gøre livet surt for disse uønskede gæster.

Nye vinduer er mere sikre
Sideløbende med at vinduesproducenterne i den danske DVV-certificeringsordning har udviklet nye og langt mere energirigtige døre og vinduesløsninger siden årtusindskiftet, har de også tænkt indbrudshæmmende foranstaltninger med i helheden. Alt sammen indskrevet i den frivillige branchestandard DVV, som langt de fleste danske vinduesproducenter er tilsluttet. Blandt andet er ruderne monteret med en større sikring end førhen, og samtidig er der blevet udviklet bedre beslag og lukkesystemer. Resultatet er, at der i dag fås langt mere indbrudshæmmende døre og vinduer på det danske marked – uden det betyder, at forbrugerne skal gå på kompromis med husets æstetik og arkitektur.

Når man bestiller nye vinduer, er det hos de fleste producenter desuden muligt at bede om en særlig sikringspakke, der kan indeholde ekstra elementer som lamineret glas, nokker, sikkerhedspaskvil, forstærkede slutblik, grebslåse og hvad der ellers kan være relevant for den konkrete bolig.

Gamle vinduer og døre kan ikke opgraderes tilstrækkeligt
Desværre kan selv den mest fingernemme gør-det-selv entusiast næppe hamle op med en erfaren indbrudstyv. I bedste fald bliver tyven forsinket med nogle få sekunder hvis der er eftermonteret ekstra låse, sikringshasper eller lignende, fordi de gamle vinduesrammer og beslag i mange tilfælde ikke er dimensioneret til at stå imod presset.  De giver ganske enkelt efter, før sikringsudstyret gør.

I et samspil med en vifte af tiltag som for eksempel udendørs belysning, lavere hække, nabohjælp og muligvis et alarmsystem kan nye vinduer og døre derimod være med til at gøre indbrudstyvens arbejde så besværligt, at han til sidst opgiver.

Ti gode grunde til at skifte til nye, DVV-mærkede vinduer:

Vinduesindustrien
DI
Mosevej 3
8240 Risskov
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK64364111
P nummer: 1002188487

Kontaktperson

ELN

Send til en kollega

0.062