23948sdkhjf

Workshop: indberetning af giftinformation og UFI-koder

I alt DKK 3.000 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Syddanmark > Fredericia Kommune
Periode(r)
19. oktober 2020

19. oktober 2020

Få styr på praktikken inden deadline den 1. januar 2021

Der er krav om, at alle produkter, der er mærket på grund af sundhedsfare eller fysiske farer skal indberettes til Giftinformationen i det land, som produktet markedsføres i. Den 1. januar 2021 er der deadline for indberetning af forbrugerprodukter og professionelle kemiske produkter.

Har du svært ved at få taget hul på opgaven i din virksomhed, så er der hjælp at hente. Den 19. oktober 2020 afholder Bureau Veritas en workshop om kravene i CLP forordning artikel 45, hvor vi gennemgår processen for indberetning til ECHA’s portal gennem praktiske eksempler. Undervejs tager vi fat i forskellige tilgængelige variationer, så vi kommer omkring de varianter, der måtte være relevante for din virksomhed.

Du kan se frem til at:

  • Arbejde praktisk og selvstændigt med en eller flere indberetninger af egne produkter med assistance fra underviserne
  • Komme godt omkring de generelle regler (gennemgang af alle definitioner tillader tiden desværre ikke)
  • Få styr på indberetning af giftinformation
  • Få mulighed for at sparre med de øvrige deltagere og undervisere, så vi deler udfordringerne

 

Målgruppe

Workshoppen er rettet mod virksomheder, der håndterer blandinger, som er klassificeret som farlige på grund af en sundheds- eller fysisk virkning. Du kan være importør eller downstreambruger, som markedsfører blandinger enten som refiller, kontraktfylder, ompakker eller formulator.

Kort om UFI og giftinformation

Alle kemiske produkter, som i henhold til CLP har en fysisk eller en sundhedsfare, skal indberettes hos Giftinformationen, hvor produktet markedsføres. For at Giftinformationscentralerne skal kunne give den bedste vejledning, skal de kunne identificere produktet korrekt. Til dette formål er UFI introduceret.

UFI står for Unik Formal Identifikator og er en kode, der består af 16 tegn opdelt i 4 sekvenser med hver 4 tegn – f.eks. H563-L90S-R783-J823. UFI sammenkæder det markedsførte produkt med de indberettede oplysninger, men giver ikke i sig selv oplysninger om sammensætning.

Undervisningsadresse

Bureau Veritas, Oldenborggade 25-31, DK-7000 Fredericia

Send til en kollega

0.235