23948sdkhjf
true

Lokalplanlægger til storbyens smukke forhave

Har du lyst til at være en del af udviklingen i en af landets smukkeste og grønne Kommuner? Vil du være med til at sikre god service for vores borgere og virksomheder, og sætte standarden for det gode og værdiskabende samarbejde med kollegaer, borgere, virksomheder, interessenter og andre aktører?
Oprettet
Ansøgningsfrist
24. juni 2021
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland > Vordingborg Kommune

Så har du muligheden nu.

Vi søger vi en ny lokalplanplanlægger til Afdeling for Plan og By med fokus på lokalplanlægning og myndighedsbehandling generelt.

Der sker rigtig meget positivt i Vordingborg Kommune, og det smitter af på opgaverne i Afdeling for Plan og By. Vi får flere henvendelser om byggeri, virksomhedsudvidelse mv. og lokalplanønsker end nogensinde før. Da det er vigtigt, at vi som kommune fortsat kan give en god og rettidig service til vores borgere og virksomheder, har kommunalbestyrelsen besluttet at opnormere på planområdet med en ekstra medarbejder.

Dine opgaver
Din hovedopgave er at udarbejde lokalplaner. Herudover vil du skulle varetage myndighedsbehandling og indgå naturligt i afdelingens samlede portefølje samt bidrage til udvikling og sparring på planlægningsområdet. Med tiden vil der være mulighed for specialisering inden for udvalgte fagområder, fx detailhandelsplanlægningen.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en relevant videregående uddannelse som arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, byplanlægger eller lign.
  • Du ved hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation, og forstår at være i spændingsfeltet mellem politiske, lokale og faglige interesser i respekt i for den politiske kontekst. 
  • Du har viden om fysisk planlægning, forvaltningsret og administration af planloven, og gerne med særligt kendskab til detailhandelsplanlægning.
  • Du sætter en stor ære i at skabe positive resultater gennem imødekommende, løsningsorienteret service i mødet med borgere, kollegaer, virksomheder og samarbejdspartnere med målet om realisering af det ’gode’ projekt.
  • Du er velformuleret og kommunikerer tydeligt og præcist i skrift og tale.
  • Gode IT-kompetencer og forståelse i f.eks. GIS, Office- samt Adobe-pakken er et plus.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i et team, og dit fokus er på samarbejde og på hvordan du kan bidrage til at løse vores fælles opgaver.
  • Du tænker og arbejder helhedsorienteret, og kan afveje og sammenholde eksisterende og kommende arealinteresser for et geografisk område.

Om os
Afdeling for Plan og By består i dag af 10 superdygtige og engagerede medarbejdere med en stærk team-ånd og bredt sammensat uddannelsesbaggrund. Vi glæder os til at få endnu en kollega på holdet.

Vi ser os selv som en central aktør i arbejdet med at realisere kommunalbestyrelsens vision om kommunen som storbyens smukke forhave gennem arbejdet for at udvikle smukke og levende købstæder landsbyer og landdistrikter i samarbejde med og til glæde for borgere, turister, virksomheder og investorer, og ved at bidrage til at bringe kommunens største styrke – nærheden til natur, kyst og vandet – i spil.

Når du bliver vores kollega
Du vil blive en del af et uformelt, inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø og teamfællesskab ikke kun i afdelingen, men også som en del af hele Teknik- og Miljøområdet, hvor vi både kan knokle, diskutere, grine og hygge os sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Vi har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme på sigt, når det fremmer opgaveløsningen. Du skal forvente, at der af og til kan være aftenarbejde.
 
Ansættelsesdato: 1. august 2021.
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Planchef Anja Valhøj på tlf. 51 53 26 45 eller mail anv@vordingborg.dk  

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist og proces
Frist for at indsende ansøgning er den 24. juni 2021.

Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på ”Søg Job” nederst og vedhæfte motiveret ansøgning, CV samt relevant dokumentation. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.



Søg job



Kontaktinformation
Vordingborg Kommune. Afdeling for Plan og By

Vordingborg Kommune. Afdeling for Plan og By
Østergårdstræde 1A
4772 Langebæk

Send til en kollega

0.078