Jurist ved Voldgiftsnævnet
I Voldgiftsnævnet kombineres jura og byggeri, hvorfor du som jurist i nævnet kan se frem til en meget varieret dagligdag i et udviklende juridisk miljø med en stor kontaktflade til branchens parter, advokater, dommere fra de danske domstole, faglige dommere og skønsmænd med fagteknisk baggrund
Vi søger en dygtig jurist, der er klar til et spændende job inden for voldgift og tvisteløsning – med varierende opgaver og gode kolleger.
Du bør have interesse for byggeriet og de mere fagtekniske aspekter i sagerne, idet en stor del af arbejdet vedrører syn og skøn og dialog med skønsmænd, faglige dommere mfl.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring f.eks. fra et advokatkontor, en virksomhed eller offentlig myndighed inden for bygge- og anlægsområdet eller fra de danske domstole.
Send din ansøgning med CV til voldgift@voldgift.dk senest den 17. maj 2024.
Voldgiftsnævnets sekretariat har 30 medarbejdere, heraf 10 jurister. Voldgiftsnævnets lokaler er på Vesterbrogade i København, men der kan være mødeaktivitet i hele landet.
Se hele stillingsopslaget her: https://voldgift.dk/jurist-ved-voldgiftsnaevnet-2/