23948sdkhjf

Seværdigheder og attraktioner omkring Hobro og Viborg

Der findes mange forskellige seværdigheder og attraktioner i området omkring Hobro og Viborg. En af dem er Verdenskortet, der er bygget i et hjørne af Klejtrup sø lidt uden for Hobro.

Læs mere om det og en række andre attraktioner i denne skønne del af Jylland.

Holder du ferie hjemme i Danmark igen i år? Så er der masser af spændende seværdigheder og attraktioner omkring Hobro og Viborg, som giver dig mulighed for at få en stille og hyggelig dag med familien – og tilmed få lært noget nyt.

Et godt eksempel på sådan attraktion er Verdenskortet, der ligger lidt uden for Hobro i retning af Viborg.

Turen kan du sælge ind på en lidt sjov måde til ungerne, ved simpelthen at spørge dem, om de vil med en tur jorden rundt på én dag. Kan du se ungernes store, overraskede øjne for dig?

De vil nok undre sig over, at de ikke skal pakke en større oppakning. Eller at de hverken behøver at skulle ud at flyve med fly eller raket.

Verdenskortet i Klejstrup Sø
Det skyldes naturligvis, at Verdenskortet ikke er i målestoksforholdet 1:1. I stedet ligger det i et hjørne af den idylliske Klejtrup Sø – hvor du i øvrigt også kan komme til at sejle på ”verdenshavene” omkring Verdenskortet.

Attraktionen blev skabt af en af byens kendte borgere, Søren Poulsen, da han kom hjem og bosatte sig på sin fødegård efter at have boet i Amerika i en årrække.

Under arbejdet med at afvande engene omkring søen, fandt han en sten, der mindede utrolig meget om Jylland. Det gav ham ideen til den attraktion, som nu er på vej over på hænderne af fjerde generation af familien. For Verdenskortet har været på familiens hænder lige siden, og er det – som du kan forstå – stadig den dag i dag.

Masser af andre seværdigheder og attraktioner
Udover Verdenskortet finder du masser af andre seværdigheder og attraktioner i området omkring Hobro og Viborg.

Du behøver ikke gå længere end til resten af Klejtrup Sø. Du kan også med fordel lægge vejen forbi både Vikingemuseet Fyrkat og Hobro Museum, når nu du og resten af familien er lige i nærheden.

Eller hvad med en tur i Rold Skov lidt længere mod nord. Her kan I også nyde en frokost eller middag på den hyggelige Rold Storkro.

I stedet kan du også køre mod øst langs den smukke Mariager Fjord. Eller svinge mod syd og slutte dagen af med en overnatning på et af de mange hoteller i Randers og omegn.

Send til en kollega

0.031