23948sdkhjf

Arbejdsplatforme er mobile, fleksible og økonomisk attraktive i forhold til stillads

Udlejes
Udløber
22. april 2028
Stand
Brugt
Producent
Scanclimber

Platform.as’ arbejdsplatforme er mobile og kan nemt flyttes efter behov. De giver brugerne stor fleksibilitet, et sundt arbejdsmiljø og højner sikkerheden markant.

Arbejdsplatforme kan i langt de fleste tilfælde afløse det traditionelle stillads, hvilket flere og flere entreprenører har fået øjnene op for, så de i dag vælger arbejdsplatforme i forbindelse med udførelsen af fx murerarbejde, facaderenovering, montering af altaner og udskiftning af vinduer. Platformene er velegnede til stort set alle slags facadearbejder og i al slags vejr. De har kapacitet til at flere personer arbejder samtidig, og de løfter materialer med op (og affald med ned) for mandskabet.

Skræddersyede platformsløsninger

Hos Platform.as skræddersyr vi platformsløsningen til den konkrete bygge- eller renoveringsopgave. Vi besigtiger, projekterer, leverer, monterer, flytter og afhenter platformen efter behov. Det uagtet, om platformen skal køre op og ned ad en lige facade, monteres omkring et hjørne på en bygning, bruges i forbindelse med et rundt byggeri eller noget helt fjerde.

Arbejdsplatformene kan bygges med forskellige former for konsoller og specialdæk, så de også kan bruges, når der er fremspring i facaden, fx altaner og karnapper. Fx det elektriske glidedæk (platform sliding extension), der er et mobilt dæk som kan køres ind og ud mod facaden.

Kort fortalt. Vi løser alle typer opgaver - og tager os af alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om det vigtigste - dit bygge- eller renoveringsprojekt. Så tag os med på råd, når du skal udføre en facadeopgave.

Værdiskabende ekstraudstyr til arbejdsplatforme

  • Topkran: En topkran monteres på toppen af masten, den kan svinge 360 grader rundt, og kan løfte op til 1.000 kg.
  • Kranarm: Den sidemonterede kranarm er en kran på 2,5 meter i udlæg, der kan arbejde på to sider af masten og svinge 270 grader. Kranarmen har en maksimal løfteevne på 1.000 kg.
  • Vakuumløfter: Med en vakuumløfter bliver montering af vinduer og døre til en leg. Den fleksible, elektriske vakuumløfter klarer op til 320 kg og kan monteres på både en topkran og en kranarm.
  • Murerkonsol: Det forsænkede dæk, der giver en ergonomisk og rygvenlig arbejdsstilling, som gør dagligdagen meget nemmere for murere.
  • Minichassis: Et minichassis kan benyttes til arbejdsplatformen, når der er begrænset plads til platformens understel - fx i baggårde.

Arbejdsplatforme - også vinterforanstaltninger - højner arbejdsmiljøet

Arbejdsplatforme er nemme og præcise at indstille i højden, da de køres op og ned vha. en fjernbetjening. Derfor kan brugerne altid opnå en optimal arbejdshøjde.

Hvis fx en platformsløsning til murerarbejde bygges med en murerkonsol, betyder det helt konkret, at murerne slipper for at ligge på knæ eller stå på tå, når stenene skal lægges. De står på konsollen - 50 cm. under platformsdækket - ind mod facaden, og arbejder, mens sten, mørtel osv. ligger på platformsdækket ved siden af dem. Tunge løft og belastende arbejdshøjder kan derfor helt undgås..!

“I råhuse, på stilladser og lignende åbne konstruktioner, hvor der foregår arbejde i længere perioder, og hvor det må påregnes, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, skal der, i vinterhalvåret, foretages inddækninger eller lignende til beskyttelse herimod i det omfang, det er muligt og rimeligt”, står der i Arbejdstilsynets (AT) vejledning nr. D.2.11.

Platform.as tilbyder at inddække din platformsløsning, så arbejdet fra arbejdsplatformen kan udføres i henhold til AT’s krav. Men en inddækket platform kan også reducere antallet af vejrligsdage og sygedage samt skabe effektive arbejdsdage og arbejdsglæde - selv når det regner og blæser. For håndværkerne kan holde sig tørre og undgå træk og kulde. Desuden mindskes risikoen for arbejdsskader, når arbejdsunderlaget holdes tørt. Og inddækningen sørger samtidig for at materialer, el-værktøj mv. ikke bliver vådt.

Inddækningen udføres i folie, der opvarmes til det er strammet helt op. Det gør inddækningen utrolig stærk og stabil - og når det blæser larmer folien ikke på samme måde, som andre typer inddækninger. Det er både en fordel for håndværkerne og evt. beboere.

Overordnet betragtet er den mobile arbejdsplatform et super godt eksempel på en innovativ løsning, der er udviklet til byggebranchen – en branche med stigende fokus på effektivt og sikkert arbejdsmiljø.

Vores vision er derfor også at få vores arbejdsplatforme ud på endnu flere byggepladser i Danmark. Og få folk til at forstå, at en mobil arbejdsplatform, i langt de fleste tilfælde, er det rigtige – og mest værdiskabende – værktøj, når der skal arbejdes i højden.




Udlejer
Platform a|s

Platform a|s
Broenge 4
2635 Ishøj
Danmark

Jesper Bitz
Telefon: +45 60115653


Se hjemmeside
Se flere maskiner
Se hele profilen
Kontakt udlejer

Send til en kollega

0.256